Bliv frivillig

HJV

Bliv frivillig
HJV_CSI.jpg

Med Hjemmeværnet til verdens brændpunkter

Vores frivillige kompetencer kan gøre en stor forskel ude i verden. F.eks. med:

- Sygepleje i områder med nød
- Opbyggelse af landbrugssektoren i tidligere konfliktzoner
- Økonomisk rådgivning i krigshærgede lande

Over de seneste år har Hjemmeværnet været indsat på flere internationale opgaver, og mere end 2.000 af vores frivillige har meldt sig klar til at blive sendt ud.

Herunder kan du læse eksempler på Hjemmeværnets tidligere internationale indsættelser.

600X800_0008_HJV_MG_0315.png

Bevogtning af forsvaret

I Kosovo støttede Hjemmeværnet KFOR-missionen med over 400 soldater, fordelt på 12 delinger, der bidrog til bevogtningen af NOVO SELO-lejren.

I Kuwait støttede Flyverhjemmeværnet Operation Inherent Resolve (OIR-missionen) med tre frivillige soldater, der i 2015 bidrog med bevogtning og adgangskontrol af det danske F-16 bidrag.

I Mali har Hjemmeværnet i 2017 og 2018 støttet med bevogtning af Camp Bifrost UN, en del af et UN-lejrkompleks bestående af flere lejre med soldater fra mange forskellige nationer.

I Kenya har soldater fra Hjemmeværet i efteråret 2017 været afsted for at undervise styrer til den stabilitetskabende indsats i Somalia, som del af Den Afrikanske Unions indsats, AMISOM.

I 2018 assisterede Hjemmeværnet NATO i Irak med civile rådgivere indenfor HR, personalestyring, logistik, kontrakter og anskaffelser.

Støtte til lokale værn

Hjemmeværnet har gennem længere tid været med til at udvikle og uddanne frivillige værn i andre lande. Bl.a. her:

  • I Estland siden 1994 med at skabe skolestruktur og opbygge Estonian Defence League
  • I Georgien siden 2010 med uddannelse af instruktører og ledere til Georgian National Guard
  • I Letland i 2015 som støtte til National Guard of Latvia inden for bl.a. uddannelse, cyber defence og øvelse
  • I Litauen i 2016 som støtte til Lithuanian National Defence Volunteer Force inden for bl.a. uddannelse, øvelser og rekruttering.

Vi øver os i hele verden

Hvert år rejser mange af vores frivillige fra alle værnsgrene ud i verden for at dygtiggøre sig ved store internationale øvelser. Bl.a. hertil:

  • Til USA på øvelsen ”Golden Coyote” sammen med den amerikanske National Guard
  • Til Norge på øvelsen ”Cold Response”, hvor flere nationer træner indsættelse under ekstreme vejrforhold
  • Til Storbritannien og UK Military Stabilisation Support Group for at øve samarbejde mellem civile og militære parter