Hvornår føler du, at du gør en forskel?
"Jeg har lige hjulpet til ved et stort Flyveshow i Karup, hvor over 100.000 mennesker havde en fantastisk dag. Der kan man se, at man bidrager til at gøre en masse mennesker glade. Og så kommer jeg jo også selv tæt på det materiel, som jeg synes er rigtig fedt."
Hvad giver det samfundet at have Hjemmeværnet?
"Danmark har brug for det ekstra beredskab. Vi kan hurtigt træde til og hjælpe i tilfælde af ulykker eller katastrofer. Og så trænger samfundet ofte til en hjælpende hånd, når der skal afvikles store arrangementer."
Hvorfor er Hjemmeværnet en militær organisation?
"Det er jo en nødvendighed, hvis man skal rykke så hurtigt ud med så mange mennesker. Eller hvis man skal koordinere en stor indsats. Det kræver præcis den struktur og disciplin, der findes i den militære verden."