
Processen
Din ansøgning til Hjemmeværnet følger en defineret tre-trins proces, som sikrer, at du får svar på dine spørgsmål og at vi kan få de nødvendige oplysninger til at evaluere din ansøgning korrekt.

1. Information & kontakt
Start med at undersøge, hvordan dine interesser matcher muligheder og krav i Hjemmeværnet. Brug informationen her på siden og tal eventuelt med venner og bekendte i Hjemmeværnet om deres oplevelser og erfaringer.
Udfyld dernæst kontaktformularen her på siden, hvorefter du vil blive kontaktet af en rekrutteringsofficer fra dit lokalområde. Har du allerede kontakt med Hjemmeværnet på anden måde, for eksempel via din lokale underafdeling, kan du fortsætte din ansøgning ad den vej.

2. Forventningsafstemning & ansøgning
Du invitereres til en samtale, der typisk foregår hjemme hos dig, og muligvis til et informationsmøde i din lokale underafdeling. Til samtalen bliver du informeret om Hjemmeværnet og hvad tjenesten indebærer af pligter og rettigheder.
Derudover kan du få svar på dine spørgsmål, og vi kan klarlægge gensidige forventninger og krav. Efter samtalen udfylder I sammen den formelle ansøgning om optagelse i Hjemmeværnet. Det er altså først her, du tager den endelige beslutning om at søge ind. Du kan regne med at samtalen med rekrutteringsofficeren ligger inden for 2-5 uger fra din tilmelding på vistillerop.dk.

3. Vurdering og kontrakt
Før du endeligt kan optages som frivillig, bliver din baggrund undersøgt, og der indhentes oplysninger fra Kriminalregistret, det offentlige sundhedssystem, Hjemmeværnskommandoens læge, Sessions og Værnepligtstjeneste, samt Forsvarets Personeltjeneste. Alle personlige oplysninger behandles med diskretion og tavshedspligt ifølge gældende lovgivning.
Findes du egnet, får du tilsendt en kontrakt til din E-boks. Når dit lokale distrikt modtager den underskrevet kontrakt, er du klar til udlevering af din uniform og kan påbegynde Hjemmeværnets Grunduddannelse.
Du skal forvente 2-4 måneders behandlingstid, fra du har udfyldt den formelle ansøgning, til du får det endelige svar.

Ring til vores rekrutteringstelefon
Ring på telefon: +45 2924 7804